Nogle økonomer arbejder i virksomhedernes økonomiske afdelinger. Her er de med til at analysere og vurdere økonomien, udarbejde kalkuler og budgetter, planlægge investeringer samt opstille og kontrollere regnskaber.
Stillinger inden for dette område kan være som driftsøkonom, bogholderiansvarlig, regnskabschef eller økonomichef. Jobbet kan minde om det, en revisor laver.
Udviklingskonsulent - Nogle økonomer udvikler nye forretningsområder for virksomheden.
Andre arbejder med personaleadministration. Her kan civiløkonomer fx være personalekonsulenter og personalechefer. De vurderer, hvilken slags personale en virksomhed har brug for og er med til at ansætte medarbejdere og ledere. De tager sig også af personaleudvikling, lønforhandlinger og medarbejderuddannelse. Arbejdet minder om jobbet som personalekonsulent. kan minde eller om akademisk medarbejder.
Civiløkonomer kan have opgaver inden for handel og markedsføring. Det kan fx være at tilrettelægge markedsføringen af et nyt produkt i udlandet.
Civiløkonomer i denne type stilling kaldes fx salgskonsulent, marketingassistent, markedsøkonom eller markedsanalytiker, mens overordnede stillinger kan hedde eksportchef, salgschef, indkøbschef eller marketingchef. Mange steder bruger man engelske betegnelser som sales manager eller marketing assistant. Se også marketingmedarbejder.
I produktionsafdelinger kan en civiløkonom have det overordnede ansvar som produktionschef. En logistikchef kan sørge for, at strømmen af varer og produkter gennem virksomheden foregår på en hensigtsmæssig måde. Det gør man ved at styre indkøb, lager og transport i forhold til hinanden.
Som økonom kan man også arbejde med kontrol. Mange store virksomheder gør meget ud af, om de lever op til deres målsætninger. En økonom kan som såkaldt businesscontroller eller økonomicontroller være med til at sikre dette. De er fx med til at undersøge, om produktionen opfylder kravene til kvalitet og omsætning, eller de laver analyser af virksomhedens økonomi.
Civiløkonomer med speciale i jura kan arbejde som erhvervsjurister. De er bl.a. med til at udarbejde kontrakter og sørge for, at virksomhederne ikke kommer i konflikt med nationale eller internationale bestemmelser.
Man kan arbejde som civiløkonom inden for it-området. Det kan være på et overordnet niveau med tilrettelæggelse af en virksomheds teknologiske udvikling, men man kan også mere konkret være med til at planlægge et it-system.
Stillingsbetegnelserne her er fx systemudvikler, konsulent, systemadministrator og informatikchef. En del arbejder med økonomistyring. I it-firmaer arbejder civiløkonomer ofte med opgaver inden for økonomi og markedsføring. Se også it-udvikler, systemadministrator og systemudvikler.
Inden for finanssektoren, fx i banker, børsmæglerselskaber og vekselererfirmaer, arbejder civiløkonomer med valuta og værdipapirer. De overvåger det danske og de udenlandske værdipapirmarkeder og børser for at finde ud af, hvornår det er bedst at sælge og købe. Jobbet ligner meget det, en børsmægler laver.
Der arbejder også civiløkonomer i den offentlige administration. De arbejder fx som handelsattachéer, revisionsmedarbejdere eller sagsbehandlere, se akademisk administrativ medarbejder.
Andre civiløkonomer underviser ved handelsskoler, tekniske skoler, handelshøjskoler eller andre højere læreanstalter, se artiklerne lærer ved handelsskoler, lærer ved tekniske skoler og universitetslærer.
Nyuddannede civiløkonomer kan i større virksomheder blive ansat som trainees. Her indgår de sædvanligvis i et 2-årigt forløb, hvor de lærer alle virksomhedens afdelinger at kende. I nogle tilfælde bliver de udstationeret i udlandet i en periode. Herefter indgår de i et egentligt karriereforløb i virksomheden.
Økonomer kan være uddannet på flere forskellige niveauer. HA'er og andre bachelorer har 3 års heltidsuddannelse. Cand.merc.'er og andre med kandidatuddannelse har 5 års heltidsuddannelse. HD'er har 4 års deltidsuddannelse.