Arbejde med fragt og shipping udføres i alle virksomheder, der eksporterer eller importerer.
Næsten alle virksomheder, der handler med udlandet, har ansat eksportmedarbejdere til at stå for fragten af varerne til udlandet.
Nogle virksomheder har specialiseret sig i at organisere alt arbejde med fragt og forsendelse med lastbil, godstog, skib eller fly. De har ansat shippingmedarbejdere, speditører eller eksportmedarbejdere. Og virksomhederne hører til branchen Transportservice.