Peter Føge Jensen, Nærum Amtsgymnasium og Bonnie Hegner, Helsingør Gymnasium modtog 31. oktober Forlaget Studie og Erhvervs Vejlederpris 2005.
Peter Føge Jensen og Bonnie Hegner har i årtier fungeret som både vejledere, redaktører, forfattere og undervisere indenfor vejledningsfeltet. De får prisen på grund af vejledningsportalen www.uddannelseogjob.dk, hvor unge siden 2001 har haft adgang til gratis vejledning. Mange vejledningsmæssige problemstillinger af både almen og personlig karakter har været behandlet i portalens brevkasse.
FUE, Fællesrådet for Foreninger af Uddannelses- og Erhvervsvejledere har indstillet til Vejlederprisen, som er på 25.000 kr. og uddeles hvert andet år til en vejleder, der har gjort en stor indsats på området.
Kilde:Pressemeddelelse fra Studie og Erhverv, 31. oktober 2005.