Nyuddannede akademikere skal hurtigere i job. Derfor skal universiteterne spille en aktiv rolle som beskæftigelsesvejleder fx ved at etablere karrierecentre.
Det mener videnskabsminister Helge Sander og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, der netop har netop afsat penge til et pilotprojekt, hvor 2-3 universiteter får mulighed for at byde på opgaven med at formidle kontakt mellem virksomheder og dimittender.
Sine Sunesen, formand for Akademikernes Centralorganisation (AC), mener, at det nye projekt kan bygge bro mellem universiteterne og arbejdsmarkedet og peger på, at der ikke er nogen grund til, at universiteterne stopper karrierevejledningen ved endt uddannelse, hvis de kan få del i de penge, der er afsat til jobformidlingen.
Kilde:Berlingske Tidende, 8. november 2005