30.september 2009
Nye tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) viser, at antallet af arbejderbørn på universiteterne er faldet med 12 procent i perioden 2001-2008. De studerende, der er medregnet, er alle universitetsstuderende, hvis forældre har uddannelse fra folkeskolen eller en erhvervsuddannelse. Især antallet er studerende med forældre, der kun har uddannelse fra folkeskolen bag sig, er faldet.
"Faldet viser, at regeringen ikke lever op til sine målsætninger. Hvis vi skal nå målsætningen om, at flere tager en lang uddannelse, så er vi nødt til at få fat i flere unge fra arbejderhjem", siger Socialdemokraternes videnskabsordfører, Kirsten Brosbøl.
Kilde: Politiken, 28. september 2009, Færre arbejderbørn kommer på universitetet