16. november 2011
Unge ønsker primært at sikre sig selv i forhold til at nå deres mål. Det fremgår af tre nye undersøgelser fra Center for Ungdomsforskning (Cefu), Danmarks Pædagogiske Universitetsskole på Aarhus Universitet. Undersøgelserne fokuserer på, hvordan elever oplever at gå på henholdsvis gymnasium, erhvervsuddannelse og på VUC.
Forskningsleder Noemi Katznelson udtaler, at en konkurrencetendens har sneget sig ind. Den resulterer blandt gymnasieelever i voksende betydning af gode karakterer, og på erhvervsuddannelserne præger den elevernes holdning i retning af, at hvis man ikke kan tage sig sammen, er det ens eget problem, og at det vigtigste er selv at få en praktikplads.
Kilde: Politiken, 15. november 2011, Albuerne er blevet spidset på ungdomsuddannelserne