13. april 2011
På trods af at politikerne fremmer erhvervsorienterede fag, vælger flere unge også smalle fag som fx oldtidskundskab.
"De unge orienterer sig generelt bredere, inden de søger. Og vi er rigtig glade for, at det ikke kun er de store fag, der får opmærksomhed," udtaler studiechef på Syddansk Universitet Per Andersen. Han ser ikke et problem, fordi flere af kandidaterne inden for de små fag kommer hurtigere i arbejde, fordi de er mere fleksible.
Prorektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen ser to tendenser blandt sine studerende: Dels en gruppe unge, der meget bevidst vælger fag med åbenlyse jobmuligheder, dels en gruppe, der går den stik modsatte vej ved at fordybe sig i smalle fag og utraditionelle kombinationer.
Kilde: Jp.dk. 13. april 2011, Flere unge foretrækker nichestudier