PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Unge prioriterer selvværd

Unge sukker mere efter ros og komplimenter end en aftale med en god ven, at dyrke sex eller at modtage en lønseddel.

28. februar 2011

Unge sukker mere efter ros og komplimenter end en aftale med en god ven, at dyrke sex eller at modtage en lønseddel. Det fremgår af en amerikansk undersøgelse blandt bachelorstuderende på universitetet i Michigan.

Psykologiprofessor Brad Bushman, der er hovedforfatter til en artikel om undersøgelsen, er overrasket over, hvordan denne trang til at føle sig værdig overtrumfer alle andre behagelige aktiviteter, de studerende kan forestille sig.

Resultatet af undersøgelsen kommer ikke bag på Judy Gammelgaard, forsker i psykologi ved Københavns Universitet. "Vi har fået en kultur igennem moden og sundhedsdyrkelsen, som peger på, at vi bliver konfronteret med vores eget spejlbillede i den hverdag og den kultur, vi lever i. Det gør, at vi får indbygget et stærkt behov for at blive bekræftet i vores identitet eller vores selvfølelse," siger Judy Gammelgaard.

Kilde: Politiken, 28. februar 2011, Unge vil hellere have ros end sex