Ungdomsklassen, der skal erstatte 10. klasse, skal kombineres med mere og forbedret vejledning allerede fra 7. klasse. Mens ungdomsklassen oprettes 1. august 2008, sættes den øgede vejledningsindsats i gang et år tidligere, nemlig 1. august 2007.
Eleverne får vejledning på deres egen skole i 7. klasse. I 8. klasse skal eleverne besøge uddannelsesinstitutioner og påbegynde deres uddannelsesplan, og i slutningen af 8. klasse udarbejdes en ikke bindende forhåndstilkendegivelse om valg af ungdomsuddannelse. Erhvervspraktikken målrettes de uafklarede elever i 8. og 9. klasse, og i 9. klasse får de uafklarede elever målrettet vejledning.
Kilde:Nyhed på Undervisningsministeriets netsted, 1. december 2005