21. oktober 2009
Der bliver givet færre og færre penge til uddannelse til arbejdsløse på dagpenge. Værst står det til med de ufaglærte og kortuddannede, der får mindre uddannelse end gennemsnittet, viser en ny analyse, som 3F har lavet.
"Jeg er stærkt bekymret over, at vores medlemmer får mindre uddannelse end gennemsnittet. I virkeligheden burde de stå forrest i køen til uddannelse, fordi de har mindst i forvejen", siger forbundssekretær i 3F, Per Christensen, i Nyhedsbrevet 3F.
Kilde: Politiken, 21. oktober 2009, Arbejdsløse mister uddannelse
Læs mere: Nyhedsbrevet 3F, 21. oktober, Ledige ufaglærte mister uddannelse