14. december 2011
I stedet for førtidspension skal unge have særlige udviklingsforløb. Det mener KL, der har præsenteret 24 forslag til sammensætning af disse forløb for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
Erik Nielsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg siger bl.a., at der selvfølgelig er unge, som skal have førtidspension, men at de som hovedregel ikke skal. Han understreger desuden vigtigheden af skræddersyede forløb og tilføjer, at forløbene skal foregå i trygge rammer og i tæt samarbejde med sagsbehandlere, læger og andre fagfolk.
Kilde: Nyt fra KL, 13. december 2012, KL har 24 konkrete forslag om førtidspension for unge