PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Udsatte unge skal have rollemodeller

UU Skive og UU-Center Midt Nordsjælland er to af de syv vejledningscentre, der har fået støtte til forsøg med mentorordninger fra Undervisningsministeriet.

UU Skive og UU-Center Midt Nordsjælland er to af de syv vejledningscentre, der har fået støtte til forsøg med mentorordninger fra Undervisningsministeriet.

UU-Skive vil skabe netværk og lave ung-til-ung vejledning, fordi frafald kan hænge sammen med manglende relationer til andre unge på uddannelserne. Det er ikke altid de voksne, der hjælper de unge bedst. Voksne mentorer skal være med til at sætte sociale netværk i gang, men skal med tiden trække sig. Unge med fagligt og socialt overskud skal fungere som rollemodeller for unge, der er i fare for at falde fra uddannelsen.

Hos UU-Center Midt Nordsjælland skal mentorprofiler matche de forskellige unge og deres problemer. Socialrådgivere bliver mentorer for unge med sociale problemer, lærere bliver det for unge med faglige problemer, og vejledere støtter gruppen af unge, der er usikre på deres uddannelsesvalg. Mentorerne skal være rollemodeller og fungere som de unges advokat - de skal være med til at banke på døren og stille spørgsmål til de forskellige institutioner og instanser, og de skal være med til at bryde barrierer ned.

Kilde:Undervisningsministeriets pressemeddelelse, 24. juni 2005

Se også:Forum for mentorprogrammet, 23. juni 2005

Mentorordning på erhvervsuddannelser, 25. november 2004