Globaliseringsrådets næste møde er 1.-2. december, og det er det fjerde møde om uddannelse. Denne gang skal rådet drøfte tre temaer, som går på tværs af de tidligere drøftelser.
Det ene af disse temaer er, at de unge skal være tidligere færdige med deres uddannelser, og her er en forbedring af vejledningen et vigtigt middel. Regeringen foreslår bl.a., at vejledningen på alle niveauer skaloplyse de unge bedre om realistiske uddannelsesmuligheder, faglige krav på studiet og konsekvenserne af at udsætte studiestart, herunder mulighed for optag, risiko for at komme fagligt bagud, økonomi mv. Desuden skal de unge, inden de søger optagelse på en videregående uddannelse, have mulighed for en afklarende og vejledende samtale på den pågældende uddannelsesinstitution.
Også Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Studerendes Fællesråd og Erhvervsskolernes Elev Organisation - EEO peger i deres oplæg til mødet på behovet for bedre vejledning.
Kilde:Globaliseringsrådets netsted, hvor alle oplæg til mødet kan ses
Regeringens oplæg Uddannelser i verdensklasse - tre tværgående temaer