Connie Brumvig, chefkonsulent i DI, opfordrer de unge til at flytte sig, både fagligt og geografisk, hvis de ikke kan få den ønskede praktikplads. Hun mener ikke, at de unge på erhvervsuddannelserne er lige så mobile som på de videregående uddannelser. I det sydlige Jylland kan det fx være et problem at få elever til smedeområdet, mens der er et overskud af unge med det ønske andre steder i landet. Connie Brumvig mener, at nedskæringerne i skolepraktikken kan være med til at rykke de unge.
Finn Carlsen fra EUC Syd forventer at mellem 100 og 150 her vil komme i klemme med de nye regler. Men skolerne vil gøre en ekstra indsats for at hjælpe med alternative muligheder.
Peter Madsen, forbundssekretær i Dansk Metal, beklager, at praktikpladserne nu er overladt til arbejdsgiverne. Det gør systemt meget konkunkturafhængigt, siger han.
Dansk Arbejdsgiverforenings Arbejdsmarkedsrapport 2004 viser, at især de unge, der er i skolepraktik, falder fra uddannelserne.
Kilde:
Erhvervsbladet, 24. november 2004
Jydske Vestkysten, 25. november 2004