14. december 2009
Mindst 20 procent af de studerende fra erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne skal læse i udlandet som en del af deres uddannelse. Det er målet i Undervisningsministeriets nye internationaliseringsstrategi.
"Regeringen har gjort det muligt at betale for studier i udlandet og tage SU med. Men der er fortsat for få studerende, der rejser ud. Det skal gøres meget nemmere for de studerende, sådan at de kan få en pakkeløsning med praktik eller studieophold i udlandet som led i deres danske uddannelse. Et udlandsophold giver en forståelse og erfaring for sprog og andre kulturer, som man kan trække på resten af livet. Og det bør på alle professionshøjskoler være en selvfølge, at kommende sproglærere har været i udlandet", siger Undervisningsminister Bertel Haarder.
Kilde: Undervisningsministeriet, 13. december 2009, Flere sygeplejersker og multimediedesignere skal rejse ud