Studerende på Aarhus Universitet efterlyser mere erhvervsvejledning. Alligevel møder kun hver 10. studerende på en årgang op, når universitetet og andre laver vejledningsarrangementer som JobParat, Projektzone.dk, virksomhedsdating og jobsøgningskurser.
Eva Teilmann, studiechef på Aarhus Universitet, undrer sig og mener, at de studerende burde møde op til de eksisterende tilbud, men understreger også, at man vil prøve at finde ud af årsagen.
Aarhus Universitet halter bagefter, når det drejer sig om jobvejledning og praktikstillinger. Ved det seneste arrangement om virksomhedsdating var kun 25 studerende fra Aarhus Universitet mødt op mod 75 studerende fra Handelshøjskolen.
Simon Krøyer, formand fra Studenterrådet på Aarhus Universitet siger, at en af årsagerne er, at Handelshøjskolen er mere vant til at samarbejde med erhvervslivet, og at det handler om at ændre kulturen på universitetet bl.a. via en mere erhvervsorienteret undervisning.
Kilde:
JP Aarhus, 2. februar 2006