Studenterrådgivningen oplever, at et stigende antal unge henvender sig med psykiske problemer. I de seneste 4 år drejer det om 30%. Det har betydet, at de studerende må vente i op til 3 måneder på at komme til behandling. Og det kan i yderste konsekvens betyde, at de dropper ud af studiet.
Studenterrådgivningens direktør Anne-Marie Stilling anfører, at de unge i dag udsættes for et kraftigt pres fra både regeringen og deres uddannelsessted. Hun mener ikke, at alle unge er parate til at gå i gang med en uddannelse lige efter gymnasiet. Mange har brug for en pause, men det er der ikke plads til.
Studenterrådgivningens bevillinger blev i 2003 sat op med 17%, men i år har rådgivningen fået afslag fra Videnskabsministeriet på en ansøgning om flere midler. Videnskabsminister Helge Sander har ikke hørt om, at Studenterrådgivningen må afvise studenter med alvorlige problemer. Han mener, at det tyder på en forkert prioritering fra Studenterrådgivningens side.
Kilde:Information, 15. oktober 2005