18. august 2011
Kun 26 ud af 110 erhvervsskoler anvender en sprogtest, der er udviklet til at fastholde tosprogede elever.
Den elektroniske test, der er finansieret af både Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet, kan udpege elevernes styrker og svagheder i dansk, så skolen ved, hvor den skal sætte ind, fx med ekstra danskundervisning.
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, udtaler: " Når vi nu har noget, der virker, er det rigtig rigtig ærgerligt, at flere ikke bruger det". Undervisningsminister Troels Lund Poulsen siger, at han vil tage kontakt til erhvervsskolerne for at få flere i gang med at bruge testen.
Kilde: Danmarks Radio, 18. august 2011, Succesfuld sprogtest samler støv på skoler