PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Sabbatåret måske på retur

Flere unge vælger at gå direkte fra gymnasiet til universitetet, og ansøgerne er blevet yngre. Denne tendens gælder for fire universiteter.

Flere unge vælger at gå direkte fra gymnasiet til universitetet, og ansøgerne er blevet yngre. Denne tendens gælder for fire universiteter.

Katherine Richardson, prorektor på Aarhus Universitet, siger til Berlingske Tidende, at det kan tyde på, at regeringens bestræbelser på at få de unge til at søge en videregående uddannelse lige efter gymnasiet, har båret frugt.

Samme opfattelse udtrykker Palle Steen Hansen, studievejleder ved Ålborg Universitet, i en udtalelse til Jyllandsposten. Han peger på, at det er ved at blive en del af ungdomskulturen at nøjes med at holde et eller to sabbatår. Per Andersen, studiechef på Syddansk Universitet er enig, men ser også de lavere adgangskvotienter som årsag.

Jakob Lange, studiechef ved Københavns Universitet, siger til Politiken, at han ikke tror, at de unge begynder tidligere på studierne på grund af pres fra politikere og erhvervsliv. Jakob Lange mener derimod, at forklaringen kan findes i, at 3000 flere er blevet studenter i år end sidste år, og der er flere studiepladser til rådighed på de videregående uddannelser end for få år siden.

Kilde:Berlingske Tidende, 6. og 7. juli 2005
Fyens Stiftstidende, 6. juli 2005
Information, 6. juli 2005
Jyllands-Posten, 7. juli 2005
Kristeligt Dagblad, 6. juli 2005
Politiken, 6. juli 2005