19. januar 2011
De bedste studerende skal belønnes med særlige titler og økonomiske fordele. Det foreslår videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen på fredag på et møde i regeringens Vækstforum.
Forslaget, der er efter amerikansk forbillede, handler om at udnævne de fem procent bedste studerende og belønne dem. Forslaget er et forsøg på at løfte niveauet på landets universiteter, at tiltrække de klogeste studerende og at forbedre de studerendes internationale anseelse.
Kilde: Berlingske Tidende, 19. januar 2011, Minister vil forkæle elitestuderende