Har man ideer til et projekt, der kan få unge etniske kvinder, misbrugere og mennesker med manglende sociale kompetencer i arbejde, kan der søges støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Der er 25 millioner kroner til formålet.
Beskæftigelsesministeriet starter en annoncekampagne i dag- og fagblade, der løber over september måned. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen udtaler, at der er behov for at udvikle nye metoder for at nedbryde barrierer til arbejdsmarkedet.
Alle kan søge om støtte til projekter. Det kan være kommuner, andre aktører som fx anden offentlig myndighed, undervisningsinstitutioner, konsulentfirmaer, private organisationer, virksomheder etc.
Kilde:Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet, 9. september 2005
Arbejdsmarkedsstyrelsen, 9. september 2005
Se også:Mere om retningslinjerne for at søge tilskud på Arbejdsmarkedsstyrelsens netsted