Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har netop iværksat en evaluering af sammenarbejdet mellem produktionsskoler og erhvervsskoler om brobygning til erhvervsuddannelserne. Evalueringen vil bl.a. fokusere på muligheder og barrierer i samarbejdet i forhold til tilrettelæggelse af fleksible uddannelsesforløb.
Både produktionsskolernes og erhvervsskolernes løsening af samarbejdsopgaven bliver evalueret. Evalueringen skal munde ud i et sæt anbefalinger til den fortsatte udvikling af samarbejdet.
EVA forventer at evalueringsrapporten ligger klar ved udgangen af april 2006.
Kilde:E-magasinet EVAluering maj 2005