PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Pris til Guideprojekt for nydanskere

Dansk Flygtningehjælps Guideprojekt får i dag tildelt Hal Koch-prisen, som uddeles af Krogerup Højskole til demokratistyrkende indsatser.

Dansk Flygtningehjælps Guideprojekt får i dag tildelt Hal Koch-prisen, som uddeles af Krogerup Højskole til demokratistyrkende indsatser.

Guideprojektet, der kører i Storkøbenhavn, Aarhus, Randers, Kolding og Esbjerg, er en hjælp til unge nydanskere, som skal vælge uddannelse, finde praktikplads, skrive ansøgninger m.m. Hver ung får sin egen guide, en frivillig dansker med kendskab til erhvervslivet og det danske uddannelsessystem.

Projektleder fra Dansk Flygtningehjælp, Rie Græsborg, fortæller, at guiderne ikke erstatter den professionelle vejleder, men bidrager med det, som de fleste danske unge helt automatisk får fra forældre og bekendte.

Ordningen har ifølge Rie Græsborg haft en mærkbar effekt. Hun fremhæver, at ingen af de unge er droppet ud af deres uddannelser. Man kan også se effekten hos unge på erhvervsuddannelser, der skal have praktikpladser. Det lykkes for dem.

Cand.pæd. Ahmet Demir, der er familierådgiver og etnisk konsulent, er begejstret for projektet. Han siger, at de unge nydanskere ikke altid ved, hvor de er på vej hen, og at deres forældre sjældent kan bidrage med vejledning om uddannelse og arbejdsmarked. Det, at ordningen er uformel og fungerer på frivillig basis, gør det lettere for forældrene at bakke op.

Guideprojektet startede 2001, og der er i dag omkring 200 makkerpar.

Kilde:Berlingske Tidende, 19. april 2005

Se også:Dansk Flygtningehjælp: Guideprojektet.