12. november 2010
En vedtagelse af politiforliget betyder, at politielever i fremtiden vil få SU og ikke elevløn under politiuddannelsen.
En elevløn er nu 310.000 kroner årligt, hvilket er 244.000 kroner mere end SU.
Claus Oxfeldt, som er ansvarlig for uddannelsesområdet i Politiforbundet, mener, at ændringen gør politiuddannelsen mindre attraktiv. Han siger: "Det her er en ærgerlig udvikling, som flugter elendigt med alle tiltag gennem de senere år om at gøre uddannelsen interessant hos et bredt udsnit af befolkningen, herunder i forhold til ligestilling og til at tiltrække unge med anden etnisk baggrund".
Kilde: Dr.dk, 11. november 2010, Forbund: Slut med politielever fra Jylland og øerne