13. oktober 2011
Systematisk anvendelse af Arbejdsmarkedsbalancen (AMB) og vejledningsredskabet JobSpor øger fokus på job i beskæftigelsesindsatsen. Det er konklusionen på et projekt gennemført i samarbejde mellem Jobcenter Skelbækgade i København og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.
Medarbejdere i jobcentret peger på, at i projektet har AMB, der viser jobmuligheder for konkrete stillingsbetegnelser, været med til at lægge vægt bag ordene, når de rådgiver ledige om jobsøgning og uddannelsesvalg.
Især ledige med længere vej til job og uddannelse har større udbytte af AMB og JobSpor, end medarbejderne forventede.
Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, 12. oktober 2011, Arbejdsmarkedsbalancen øger jobfokus i beskæftigelsesindsatsen