Det betyder meget, at forældre kan vejlede deres børn om valg af uddannelse. Men mange unge flygtninges og indvandreres forældre kender ikke det danske uddannelsessystem, og det stiller deres børn dårligere end de danske.
Det vil et nyt projekt i Vollsmose uden for Odense forsøge at råde bod på. Projektet går ud på at undervise forældrene og at følge de unge, også efter at valget er truffet. Projektet skal også være klar til at sætte ind med vejledning, hvis den unge er frafaldstruet på sin uddannelse. Projektet kører i tre år og støttes af Integrationsministeriet.
Kilde: Urban Fyn, Herning og Vest, 25. april 2005.