Børn af indvandrere er markant dårligere til at vælge uddannelser med gode jobudsigter end danskere og også end første generations-indvandrere. Det er især drengenes uddannelsesmønster, der er meget snævert med et ganske lille antal uddannelser inden for handel, it, markedsføring og auto. Det viser nye tal fra en undersøgelse fra analysevirksomheden LG Insight.
Michael Rosholm, der er professor i integration ved Aarhus Universitet, mener, at det tyder på, at vejledningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne har været for dårlig.
Det afvises af John Vilhelmsen, centerleder for Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn, der siger, at UU kender alt til problemet og er meget opmærksom på det.
Undersøgelsen fra LG Insight er endnu ikke offentliggjort.
Kilde:Fyns Stiftstidende, 8. april 2005.