Nu er etableringen af de 46 kommunale Ungdommens Uddannelsesvejledning blevet kortlagt i en ny rapport. Rambøll Management har for Undervisningsministeriet undersøgt de første travle 3½ måned efter vejledningsreformen august 2004. UU'erne har i denne periode både skullet varetage ordinære driftsopgaver i forbindelse med vejledning og etablere nye aftaler med kommuner, skoler og andre samarbejdspartnere, samt etablere organisation, ansvarsområder for vejledere, målsætninger for vejledningen mv.
Undersøgelsen viser generelt et ganske positivt billede, og langt de fleste UU'er mener, at de har mulighed for at leve op til forpligtelserne i lovgivningen. En lang række specielle faktorer er kortlagt, bl.a. vejledernes og ledernes baggrund, UU'ernes organisering og deres samarbejde, både internt og eksternt.
Undersøgelsen peger på tre centrale dimensioner i UU'ernes etablering:
- Central eller decentral organiseringVejledning - klart formulerede målgrupper fra begyndelsen eller afventende tilgang til definering af målgrupperSamarbejde - indledningsvis fokus på etablering af aftaler med samarbejdspartnere eller indledningsvis internt fokus på vejledergruppen
Rapporten beskriver 6 cases, der alle er forskellige i forhold til de tre dimensioner.
Til rapporten hører et bilagsbind, der indeholder en status over, hvor langt de enkelte UU er er nået i deres etablering på undersøgelsestidspunktet november 2004.
Kilde:Undersøgelse af etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning
Se også:Undervisningsministeriets pressemeddelelse om undersøgelsen