Landet over er det tid for uddannelsesmesser og arrangementer:
Landet over er det tid for uddannelsesmesser og arrangementer:
- UU-center Sydfyn og Det Sydfynske Vejledersamarbejde afholdt Uddannelsesdag i SG-hallen den 28. oktober som et tilbud til folkeskolernes ældste klasser samt elever på ungdomsuddannelserne.
Kilde: Den lille Avis - Sydfyns ugeblad, 27. oktober 2004.I Nordsjælland har Integrationsministeriet den 28. oktober afholdt en uddannelsesbazar for unge med anden etnisk baggrund. Bazaren er et led i kampagnen Brug for alle unge. En lignende kampagne har tidligere været afholdt i Hvidovre, og en tredje vil blive avholdt i Aarhus den 2. december. Efter bazaren i Hillerød har ministeriet kritiseret erhvervsskolerne i Hillerød og Helsingør for et ringe fremmøde blandt de unge, mens erhvervsskolerne omvendt mener, at fremmødet var pænt.
Kilder: Frederiksborg Amts Avis 12. og 13. november 2004, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, pressemeddelelse 27. oktober 2004.I Frederiksborghallen deltog 39 udstillere i Uddannelsesmessen 9.-12. november, der var godt besøgt. En "samtaleboks" med afklarende spørgsmål til de unge var en succes. Se også netstedet Scor fremtiden.
Kilde: Frederiksborg Amts Avis 12. november 2004.På Fyn besøgte 5.000 unge forskellige uddannelsessteder - flest Syddansk Universitet i Odense.
Kilde: Fyns Stiftstidende 12. november 2004.I Herfølge besøger LO's kampagnebil flere skoler med oplysninger om erhvervuddannelser og fritidsjob. Arrangementet er lavet i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Kilde: Dagbladet Køge 9. november 2004.