Det er muligt at fastholde mange af de frafaldstruede i uddannelsessystemet. Det viser første års erfaring fra et to-årigt mentorprojekt hos UU-Center Midt Nordsjælland, hvor 15 aflønnede mentorer og 26 to-sprogede frafaldstruede unge har været tilknyttet det første år. Succeskriteriet om at 80-90% fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse efter et år er opfyldt.
Per Lynge, leder af UU-Center Midt Nordsjælland, mener, at erfaringerne fra projektet er så gode, at det skal fortsætte, evt. som frivilligt mentornetværk hvis ordningen ikke vedtages ved lov. Projektet udløber næste sommer, og sideløbende deltager syv andre af landets UU-centre i lignende ordninger.
Kilde:
Frederiksborg Amts Avis, 10. november 2006