Kun godt halvdelen af landets kommuner benytter sig af muligheden for støtte til mentorfunkktioner, som Lov om aktiv beskæftigelsesindsats fra 2003 giver.
Det viser 2005-udgaven af undersøgelsen af mentorordningens udbredelse og anvendelse, som Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats (CABI) netop har udgivet.
I 2005 brugte 53 procent af kommunerne mentorordningen mod 37 procent i 2004, og de samlede udgifter til ordningen steg med 100% fra 8,5 mio. kr. til 17 mio. kr.
Ellen Jensen, specialkonsulent i CABI, undrer sig trods stigningen over, at kommunerne ikke i højere grad bruger ordningen, da tilbagemeldinger fra kommuner, der anvender den, viser, at den er et godt fastholdelsesredskab.
Kilde:
Nyhedsbrev CABI, juni 2006
Se også:Udbredelse og anvendelse af mentorordningen til aktiverede kontanthjælpsmodtagere i 2005