Mentorordningen skal medvirke til at løse frafaldsproblemerne på ungdomsuddannelserne. Det var budskabet fra undervisningsminister Bertel Haarder, da Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening mødtes med repræsentanter fra 17 kommuner på Sorø Akademi for at finde metoder til at bekæmpe frafaldet på ikke mindst erhvervsuddannelserne.
Hvor ministeren fremhævede fx frivillige ældre studerende eller pensionerede lærere som de bedste mentorer, advarede flere kommuner mod at lade elever være mentorer. Også Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning på DPU pointerede vigtigheden af, at de unge har en voksen, der tager ansvar for den unge. Hun undrede sig desuden over, at erhvervsuddannelserne ikke har studierådgivning ligesom universiteterne.
Kilde:
Dagbladet Køge/Ringsted/Roskilde, 8. august 2007