21. februar 2011
Flere store fagforbund tilbyder nu unge medlemmer mentorordninger som hjælp til at komme i arbejde.
Ordningerne findes fx i Djøf, Dansk Magisterforening og i Dansk Journalistforbund og skal bl.a. være med til at skabe bedre muligheder for at afklare kompetencer, til at give ideer til jobsøgningen og til at skabe netværk.
Mads Løkke Rasmussen, karriererådgiver hos Dansk Journalistforbund, fremhæver, at det er attraktivt at kende nogen, der er på et andet sted i sin karriere, og Trein Møller, programleder i Dansk Magisterforening, nævner, at mentorordninger skaber netværk begge veje - både for mentor og mentee.
Kilde: Urban, 21. februar 2011, Mentor-ordninger er det nye sort