Matchgruppeinddelingen, som sagsbehandlere anvender i kontaktsamtaler med ledige, virker ikke. Det er konklusionen på en ny rapport fra Rambøll Management.
Sagsbehandlere i AF og kommunerne bruger matchgruppeinddelingen til at kategorisere de ledige i fem forskellige grupper baseret på, hvor parate de ledige er til at tage et job. Ifølge rapporten hjælper kategoriseringen imidlertid ikke de ledige i job, ligesom værktøjet også besværliggør sagsbehandlernes arbejde.
Poul Hansen fra 3F's arbejdsmarkedspolitiske sekretariat peger bl.a. på, at Arbejdsmarkedsstyrelsen bør overveje et nyt eller forbedret system til brug ved de nye jobcentre, da det nuværende ikke stemmer overens med de lediges behov.
Kilde:
3F's nyhedsbrev, 20. november 2006