6. juli 2010
198 har søgt om en af de 90 studiepladser på uddannelsen til katastrofe- og risikomanager. 143 har søgt uddannelsen som deres første prioritet.
Uddannelsen, der er ny og tilbydes på Professionshøjskolen Metropol, sætter fokus på at forebygge og håndtere katastrofer som jordskælv, terror og olieudslip.
Studierektor Anette Kjeldal Lausten siger om den store søgning: "Der har været mange naturkatastrofer på det seneste, og det er især det, som ansøgerne viste interesse for til åbent hus. "
Kilde: Metropol, 5. juli 2010, Ansøgerboom til helt ny uddannelse, og Politiken, 5. juli 2010, Unge er vilde med katastrofer