Ifølge LO's velfærdsoplæg, der offentliggøres i dag, kan velfærdsstaten både bevares og udvikles, hvis arbejdsstyrken kan udvides. Og her er det først og fremmest en bedre integration af indvandrere - og især deres efterkommere - på arbejdsmarkedet, der giver den største velfærdsgevinst for samfundet.
Et af midlerne til dette vil være en styrket uddannelse af indvandrere og efterkommere. Derfor anbefaler LO, at studievejledernes viden om de etniske minoriteter skal styrkes, og at indsatsen for livslang læring skal styrkes gennem en bedre vejlednings- og realkompetencevurderingsindsats.
Kilde:Ugebrevet A4, 21. november 2005
Se også:LO's velfærdsoplæg: I arbejde for velfærd