20. oktober 2011
Danske forældre, lærere og vejledere råder, sammenlignet med andre europæiske lande, i mindre grad de unge til at tage en erhvervsuddannelse. Det fremgår af danskernes svar i et nyt Eurobarometer.
Kun 14 procent af danskerne ville anbefale en ung, der lige har afsluttet grundskolen, at tage en erhvervsuddannelse, hvor tallet i fx Finland er 43 procent.
Jens Juul, konsulent i Danske Erhvervsskoler, siger blandt andet: "Vi skal gøre op med de negative myter, der er om erhvervsuddannelserne i Danmark. Hvis mor hjemme hos den unge har en tro på, at man f.eks. ikke kan uddanne sig videre fra erhvervsuddannelserne, så er det op ad bakke. En erhvervsuddannelse giver mange muligheder og er ikke en "dead end". Det skal vi have fokus på."
Kilde: Agenda, 20. oktober 2011, Få anbefaler erhvervsuddannelserne