Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet har igangsat en kampagne for at øge kendskabet til praktiske indgange til erhvervsuddannelserne.
Kampagnen retter sig mod de unge, deres forældre og mod virksomhederne. Kampagnen består af annoncer i flere gratisaviser, Erhvervsbladet og på flere hjemmesider, ligesom der sendes radiospots på radiostationen The Voice.
På pressemødet udtalte integrationsminister Rikke Hvilshøj, at hun håber, at vejlederne vil fortælle de unge om de nye muligheder for at komme i gang med en uddannelse.
Kilde:
Undervisningsministeriet hjemmeside, 6. september 2006
Pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet, 6. september 2006