5. juli 2011
Andelen af anden- og tredjegenerationsindvandrere, der uddanner sig, stiger. Nye tal fra Integrationsministeriet viser, at 41 procent af de kvindelige 20-24-årige efterkommere mod 38,4 procent af de danske kvinder i dag er i gang med en videregående uddannelse. Mandlige efterkommere uddanner sig også mere og haler nu kraftigt ind på de danske mænd.
Katina Ali Rasmussen, der er integrationskonsulent og netop har afsluttet en undersøgelse af 141 kvindelige efterkommere og deres grunde til at uddanne sig, siger blandt andet, at det er ønsket om at bryde den sociale arv og sikre sig økonomisk og personlig frihed, der får de unge kvinder til at uddanne sig i stor stil.
Integrationsminister Søren Pind giver 24 års-reglen en del af æren og siger blandt andet: "Kvinderne har fået ro til at dygtiggøre sig, for de er ikke blevet tvangsgift, i hvert fald de fleste af dem. Samtidig har de lave ydelser i fx kontanthjælpssystemet betydet, at alle har fået en gulerod for at komme i gang med en uddannelse."
Kilde: Berlingske, 5. juli 2011, Etnisk uddannelsesboom fortsætter