17. januar 2012
Hurtigere færdiggørelse er et ud af fire overordnede mål, som regeringen udstikker for at sikre retningen for de danske universiteter de kommende tre år.
Uddannelsesminister Morten Østergaard udtaler blandt andet, at de studerende skal sikres bedre mulighed for at sammensætte deres uddannelser på kryds og tværs uden at blive begrænset af barrierer som krav om supplering og dårlige muligheder for meritoverførsel. Det skal også gøres nemmere for de unge at sætte tempoet op eller eksempelvis genvinde tabt tid.
De øvrige mål er bedre kvalitet, bedre sammenhæng og øget innovationskapacitet.
Kilde: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, 16. januar 2012, Østergaard: Universiteter skal forpligte sig på bedre kvalitet og sammenhæng