En ny undersøgelse fra erhvervsskolerne i Sønderjylland, EUC Syd, viser, at sociale problemer, personlige kriser og misbrug er årsag til det store frafald på erhvervsskolerne. Man har for at fastholde flere elever iværksat flere initiativer. Fx har erhvervsskolen i Tønder opdelt grundforløbet i to linjer, så de svage elever tilbydes en slags skåneforløb med ekstra tid og lærerkræfter. Opdelingen har mindsket frafaldet med 25-40 %.
Undersøgelsen, der omfatter etnisk danske unge, er lavet af forskningsleder ved DPU, Noemi Katznelson, i samarbejde med Pia Olsen.
Undersøgelsen offentliggøres 8. januar i rapporten ”De måske egnede på erhvervsuddannelserne – om frafald og fastholdelse af udsatte unge”, Erhvervsskolernes Forlag.
Kilde:
Politiken, 4. januar 2008