En ny undersøgelse viser, at hf-enkeltfagskursister ikke kun vælger mellemlange videregående uddannelser, men i lige så stort omfang lange videregående uddannelser. Undersøgelsen, der er foretaget for Københavns VUC af seniorforsker Lars Klewe ved Danmarks Pædagogiske Universitet, er den første analyse af, hvor kursisterne går hen efter hf-enkeltfag.
Lars Klewe fremhæver, at hf'ernes valg af studier er mere ambitiøst og bredere, end man hidtil har forestillet sig. Undersøgelsen viser blandt andet:
- at hf-enkeltfag er storleverandør til de naturvidenskabelige uddannelser på de lange videregående uddannelser at hf-enkeltfagskursister, der vælger akademiske uddannelser, i stort set samme omfang vælger humanistiske uddannelser, samfundsvidenskabelige uddannelser og naturvidenskabelige uddannelser, men i mindre omfang sundhedsuddannelser at markant flere af hf-enkeltfagskursisterne fra VUC vælger lange videregående uddannelser – herunder naturvidenskabelige uddannelser - sammenlignet med kursisterne fra de 2-årige hf-kurser uden for VUC’s regi.
Danmarks Statistik har leveret oplysninger om tre årgange af hf-enkeltfagskursister (1998, 1999 og 2000). Kursisterne er blevet fulgt frem til sommeren 2003 med hensyn til uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering.
Kilde:Pressemeddelelse fra KVUC, 10. november 2005