Handelsskoleleverne finder studievejledningen meget vigtig, men de bruger den sjældent. I deres tid på handelsskolen har 27% aldrig og 48% kun sjældent benyttet sig af studievejlederen.
Det viser en kvalitetsanalyse, som for nylig er offentliggjort af Handelsskolernes Bestyrelsesforening (HBF).
Forklaringerne er ifølge en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne bl.a., at der tvivl om, hvad det præcist er studievejlederen kan tilbyde, og at der er forvirring om vejledningens opdeling i gennemførselsvejledning og udslusningsvejledning.
Undersøgelsen viser også, at eleverne finder det svært at træffe studievejlederne, når de virkelig har brug for dem, og derfor i stedet henvender sig til kontakt- eller klasselærere.
Interview i undersøgelsen blandt både elever og ledere peger desuden på kvaliteten af vejledningen i folkeskolen som en betydelig faktor i forhold til handelsskoleelevernes gennemførelse og målrettethed.
Kilde:
Vejlederen, oktober 2006
Se også:Kvalitetsanalyse inden for handelsskolerne