Vejledningen af Favrskovs unge risikerer at blive dårligere. Det frygter den lokale lærerforening i Favrskov Kommune, efter at 7 ud af de 10 skolelærere, der også vejleder elever på 6.-10. klassetrin samt unge op til 24 år, har valgt at forlade deres stillinger i forbindelse med Favrskov Kommunes omstrukturering af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Omstruktureringen indebærer, at 9 deltidsansatte skal gøres til 6 fuldtidsansatte, og at uddannelsesvejlederne kommer til at høre under kommunens jobcenter.
Et dårligt samarbejdsklima mellem kommunen og skolevejledernes fagforening, lærerforeningen, udpeges som kernen i konflikten.
Kilde:
Randers Amtsavis, 13. juni 2007