Undervisningsministeriets højskoleudvalg, som det seneste år har diskuteret højskolernes fremtid, har nu fremlagt en rapport med en række vurderinger og anbefalinger. De omfatter også vejledning på højskolerne.
I rapportens kapitel 6 behandles vejledning særskilt. Efter udgvalgets opfattelse skal højskolernes vejledning omfatte:
- eksistentiel vejledning med udgangspunkt i det personlige, faglige og sociale,vejledning om valg af uddannelse og erhverv med henblik på at medvirke til elevernes afklaringherom,informationssøgning, herunder hjælp til brug af vejledningsportalen, ogarbejde med valgprocesser – med udgangspunkt i at vejlede over tid.
Udvalgets konkrete anbefalinger på vejledningsområdet er derfor:
1. Der bør ske et øget samarbejde mellem højskolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning og studievalgscentrene.
2. Der skal ske en efteruddannelse af de højskolelærere, som skal varetage højskolernes vejledning.
3. Effekten og kvaliteten af højskolernes vejledningsindsats evalueres om senest 5 år.
Vejledning inddrages desuden i rapportens kapitel 9 om integraion af flygtningee og indvandrere, hvor anbefalingerne lyder:
1. Der sættes større fokus på information og vejledning af de vidt forskellige grupper af flygtninge, indvandrere og deres efterkommere samt af højskolerne.
2. Der gøres en større indsat for at gøre det ordinære vejlednings- og henvisningssystem opmærksom på højskolernes muligheder for at medvirke til integration.
Ulla Tørnæs vil nu afvente en debat om udvalgets anbefalinger og herefter tage stilling til de konkrete forslag.
Kilde:
Se Undervisningsministeriets pressemeddelelse om højskolerapporten
Se også:
Rapport fra højskoleudvalget