Den primære årsag til, at kun 75 % af de unge i dag får en ungdomsuddannelse, er, at mange dropper ud. Det viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråds seneste analyse. Men uddannelsesordførerne fra De Konservative og Venstre ser positivt på den fremtidige udvikling.
Charlotte Dyremose (De Konservative) mener, at årsagen til frafaldet blandt andet kan findes i den vejledning, de unge har modtaget, og at reformen af 10. klasse vil gøre en forskel fremover. Og Anne Mette Winther Christiansen (Venstre) er sikker på, at der om tre år vil ses gode resultater af mentorordningen, der er en del af regeringens globaliseringspulje.
Anderledes ser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Gymnasierektorernes Forening på udviklingen. De mener, at der skal flere initiativer og ressourcer til for at knække frafaldskurven.
Kilde:
Berlingske Tidende, 30. august 2008
Se også:Originalartiklen på Berlingske.dk