12. juli 2011
Der skal sættes ind på flere fronter, hvis flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse. En undersøgelse fra Anvendt KommunalForskning (AKF) viser, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse, hvis de ved, hvad de vil arbejde med, hvis de skoletrætte møder en undervisning med et praktisk indhold, og hvis de bogligt stærke får flere udfordringer.
Vigtigt er også, at de unge bliver afklarede med hensyn til ønsker og forudsætninger for et job. "For mange af de unge, der søger ind på erhvervsuddannelserne, er uddannelsen ikke et mål i sig selv, men en vej til at få et arbejde. Det motiverer og fastholder dem, når de ved, hvad de vil arbejde med bagefter," siger forskningsleder i AKF, Torben Pilegaard Jensen, der står bag undersøgelsen.
Kilde: AFK, 10. juli 2011, Håndværket motiverer de unge til at uddanne sig
Læs mere: Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Værdier, interesser og holdninger