Fortsat fald i kvote 2 ansøgninger
Ansøgertallet på kvote 2 er enten gået i stå eller tilbage i forhold til sidste år på langt de fleste universiteter. Dermed lægger 2006 sig i halen på udviklingen over de seneste år. Det viser de nye tal for årets kvote 2 ansøgninger til videregående uddannelser.
Jakob Lange, leder af Den Koordinerede Tilmelding og studiechef på Københavns Universitet, mener, at der er flere forklaringer på de lave ansøgertal: De unge er blevet mere målrettede, samtidig med at de videregående uddannelser er blevet købers marked, og der nu er langt flere uddannelser med frit optag.
Ifølge Jakob Lange, betyder det, at der er blevet rift om de unge og at flere af dem satser på kvote 1 i forhold til tidligere.
Kilde:
Urban 29. marts 2006