PrintHeader
  • tip

    Send siden

    Der er sket en fejl..

    - Udfyld venligst din e-mail adresse.- Udfyld venligst modtagers e-mail adresse.

     
     
     
  • Print siden
  • Læs siden

Forslag om vejledningstaxameter

Danske universitetsstuderende er for langsomme sammenlignet med studerende i andre lande, og Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Akademikernes Centralorganisation (AC) foreslår nu et vejledningstaxameter, hvor penge skal øremærkes til vejledning af de studerende

Forslag om vejledningstaxameter

Danske universitetsstuderende er for langsomme sammenlignet med studerende i andre lande, og Danske Studerendes Fællesråd (DSF) og Akademikernes Centralorganisation (AC) foreslår nu et vejledningstaxameter, hvor penge skal øremærkes til vejledning af de studerende.

Sine Sunesen, formand for AC, siger, at der er behov for en nytænkning af vejledningen, og Kirsten Marie Kristensen, formand for DSF, henviser til en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, der viser, at vejledningen er for spredt og usystematisk.

Jens Oddershede, næstformand for Rektorkollegiet og rektor fra Syddansk Universitet, siger, at der leveres mere vejledning end tidligere og er enig i, at der er behov for flere midler. Han mener dog, at man skal diskutere, om selve undervisningstaxameteret er højt nok.

Torsten Schack Pedersen, forskningsordfører for Venstre, er enig i, at det er afgørende at fokusere på vejledningen, men ser ingen grund til at hæve bevillingerne. Han mener, at prioriteringen af midlerne må ligge hos ledelsen og de nye universitetsbestyrelser.

Kilde:Jyllands-Posten, 4. oktober 2005

Se også:EVAs rapport: Studie- og erhvervsvejledning på universiteterne (pdf)