2. februar 2011
Hurtige studerende skal have mere i SU, foreslår danske universitetsrektorer. Rektor på Aarhus Universitet Lauritz B. Holm-Nielsen fremførte forslaget i regeringens Vækstforum.
Ifølge rektorerne skal SU'en afhænge af, hvor mange ECTS-point, den studerende tager på sin uddannelse. Lauritz B. Holm-Nielsen siger blandt andet, at studerende skal belønnes, hvis de for eksempel tager et sommerkursus.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen holder fast i sit eget udspil om, at studerende, der gennemfører uddannelsen på under normeret tid, får tilbageværende SU-klip udbetalt.
Kilde: Politiken, 2. februar 2011, Rektorer: Giv højere SU til flittige studerende